keyboard_arrow_down

Alt du skal vide om studenterkørsel 

Studenterkørsel er den dag, hvor hele din studentertid afsluttes og fejres med en kæmpe fest. Her samles du og dine klassekammerater i en studentervogn (typisk en lejet lastbil), hvor I kører rundt til alles familier og fejrer afslutningen med god mad og drikke.

Det kan tage alt fra 12 timer til flere dage, alt efter hvor i landet I befinder jer, og hvor jeres familier bor. Læs mere om studenterkørslen her på siden.

Hvor stammer studenterkørslen fra?

De første uformelle studenterkørsler blev spottet tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor hestevogne kørte studenter rundt til offentlig fejring. I København var det en tradition indtil 1940’erne at danse rundt om “Hesten” ved Kongens Nytorv, mens hestevognskørsel mere foregik ude på landet. Da heste senere blev udfaset fra landbrugsarbejde i 1960'erne, kunne landmændene ikke længere få tilladelse til at køre studenter rundt, så studenterne skiftede hestevognene ud med veteranvogne eller lastbiler, som vi kender det i dag. 

Studenterkørsel: Familiebesøg, fest og minder i huen

En dansk studenterkørsel har til formål at fejre de nyudklækkede studenter med traditionsrige elementer, som familiebesøg og stop ved ikoniske statuer, springvand og andet. Det er en dag med festligheder, biler, der dytter, og aktiviteter - herunder studenterhuereglerne, der bidrager til sjov og kreativitet.

Hjemme hos familierne vil der blive serveret mad og drikkelse, og nogle steder er der planlagt særlige aktiviteter. Besøgene varer typisk 20-30 minutter, og her vil få eller mange familiemedlemmer være til stede for at fejre de unge studenter.

Gode råd til planlægningen af studenterkørsel

Det er altid en god idé at planlægge studenterkørslen i god tid. Særligt booking af studentervognen skal i mange tilfælde bookes et år til halvandet før. Det afhænger selvfølgelig af, hvor i landet I befinder jer, og hvor meget rift der er om lastbilerne i jeres byer. Sørg også for tidligt at få uddelegeret ansvarsområderne til en eller flere personer i klassen, så I er helt sikre på, at tingene bliver planlagt i tide. Her taler vi eksempelvis også om planlægning af kørselsruten, drikkelse, musik, pynt til vognen, og eventuelt hvem der lægger hus til en efterfølgende fest, når studenterkørslen er overstået.

Find jeres studenterhuer hos Cappelino

Hos Cappelino har vi fleksible og behagelige studenterhuer, som du vil elske at have på i de traditionelle to uger. Tag et kig på studenterhuerne, og find dem, der passer til jeres studieretning. På Cappelinos studenterhuer medfølger der en praktisk hagerem. Hageremmen kan justeres så den passer perfekt. Så er du sikker på, at studenterhuen bliver siddende på hovedet under studenterkørslen.  I er også mere end velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til vores forskellige huer, størrelser, bestilling eller noget helt fjerde.

 

Vi ønsker jer den fedeste studenterkørsel!

 

Kontakt: 63 15 55 44

E-mail: hej@cappelino.dk

 

 

 

keyboard_arrow_up